Vi ligger nr. 2!
Efter en flot sejr på 6-2 over GVI på hjemmebanefortet har Hakoah 2 inden sidste spillerunde erobret 2. pladsen og er dermed favorit til at løbe med sølvet. Pt. har vi ligeså mange point som rivalerne fra Real Copenhagen, men idet Real Copenhagen er udeblevet fra en kamp viste det sig, at Hakoah 2′s taktik med at sikre sig en urimeligt dårlig målscore allerede i 1. kamp alligevel bar frugt. Således foreskriver DBU’s regler, at hvor to hold har lige mange point, er målscoren underordnet, såfremt et af holdene er udeblevet fra en eller flere kampe. En taktisk geni-streg af Hakoah 2 må man sige!
Sølvet er dog ikke i hus endnu, idet det kræver en sejr i det altafgørende sølvbrag mod Bk. Hekla. Kampen spilles på hjemmebanefortet torsdag d. 28. oktober kl. 19.30 og redaktionen skal således allerede her på nuværende tidspunkt opfordre samtlige fans til at indskrive dato og tidspunkt for denne historiske Hakoah 2-kamp. Ligaen er fortsat meget tæt og et nederlag vil i værste tilfælde kunne betyde, at vi ender på en kedelig 5. plads, hvorfor det er vigtigt at alle i og omkring holdet møder op og yder opbakning Serbien-style.
De næste to uger bruges på højdetræning i Colombia således at Hakoah 2 er optimalt forberedt på den åndeløst spændende kamp mod Bk. Hekla.
Og hvad skal alle vores fans foretage sig mens de venter på braget? De kan jo passende øve sig på Hakoah-2-sangen, der i en hidtil uset akustisk udgave vil blive fremført af Mosaisk Drengekor til indmarchen mod Hekla:
Vi ses til sølvbraget!
/Redaktionen


Jeg er i chok… Godt nok har jeg ventet i 5 min. på at siden skulle loade, men nu er jeg sgu kommet ind og kan skrive en kommentar. Jeg føler mig meget priviligeret.
Hvad angår forberedelserne til den sidste kamp, er holdledelsen ved at forberede et CRAZZY opvarmningsprogram.
Planen er at skræmme modstanderne væk før kampen.
(Dette kan vise sig at være en alt eller intet taktik, da div. spillere muligvis ikke vil være i stand til at klare kampen, efter opvarmningen.)
MEN det tager vi den 28.
Jeg glæder mig ihvertfald til braget.
PS: Hvis jeg fanger nogen fra truppen på druk, inden d. 28 er I sat af holdet. Så er det sagt
Det er med stor beklagelse, at jeg må informere om, at et ikke ubetydeligt antal spillere er sat på bænket til d. 28.
Jeg har modtaget information om, at disse, (og jeg undlader at nævne nogen navne) var på fælles druk i fredags, til en privatfest.
Jeg kan yderligere gøre opmærksom på at, vedkommen (og jeg undlader stadig at nævne navne) der arrangerede denne fest, godt kan vinke permanent farvel til sin karriere på holdet.
Det er uacceptabelt at holde en sådan fest, som er med til at spolere holdets form, op til den vigtigste kamp på året, ja måske oven i købet vigtigste kamp i dette årti.
Det er med vemod, at jeg skriver denne besked, men det må være en grænse for galskaben.
I ved selv hvem I er. Skam Jer!
Mange tak for dén. I hate myself now and want to die.