Thursday, October 1, 2009

Storsejr på Lars Tyndskids mark

I kulde og blæst samt lidt regn vandt Hakoah en sikker 5-0 sejr på udebane mod Amager FF.

Trafikken havde ellers sørget for dårlige betingelser for udeholdet, da det lykkedes alle uden undtagelse at komme for sent. Det hindrede dog ikke de marineblå i at sætte sig på kampen fra start af og der var aldrig tvivl om udfaldet af kampen. Således scorede Duracell sit 3. sæsonmål på et kontraløb.

Simon Re. der var udtaget til dagens kamp på bekostning af fætteren blev kampens spiller, blandt andet fordi han i midten af første halveg lagde et indlæg bagerst i feltet, som Coach flot satte foden på. Via stolpen og målmanden fik Coach scoret det første af hans to mål i kampen.

I pausen fik Hakoahspillerne en ordentlig opsang af træneren, der beskyldte dem for at være en tynd kop the. Det ville truppen ikke finde sig i og satte sig endnu tungere på kampen. Coach scorede sit andet mål i kampen på baggrund af en glimrende hård aflevering (hm hm) på tværs af feltet af en velspillede David K.

Philip Ro ville revanchere sin sidste målløse kamp og erobrede kraftfuldt bolden og afsluttede en glimrende dribletur med et flat skud ved nærmeste stolpe.

Det sidste mål blev sat ind af Ted, der efter en aflevering fra Simon Re, dribler mod venstre og køligt sender den modsat i kassen.

5-0 og Hakoah blander sig for alvor i topstriden. De næste to kampe er afgørende for oprykningen. Vindes de er Hakoah i det forgudede land, 7mh 1. Det er dog de to tophold, der venter og truppen ser allerede så tynd ud, som træneren advarede mod i pausen.

Men en god sejr i dag.

Posted by Ted in 21:10:02 | Permalink | Comments (37)

Thursday, September 24, 2009

Storsejr til Hakoah 2

Hakoah 2 leverede i dag et af sæsonens bedste resultater, ved på hjemmebane at knuse CIK 7-1. Hakoah dominerede kampen fra start til slut, og det var hele tiden kun et spørgsmål om hvor stor sejren skulle blive. Med sejren melder Hakoah sig tilbage i topstriden, og kan nu selv afgøre, om det for andet år i træk, skal blive til oprykning.

Optakten til kampen var præget af kaotiske scener, idet store dele af spillertruppen var utilfredse med den oprindelige tildelte bane. Flere mente ikke at det kunne være rimeligt, at man på 7MH2-niveau skulle nedværdiges til at betræde en sådan plæne og rygterne om lock-out, blokade og boycot begyndte langsomt at svirre i luften. Efter godt lobby-arbejde lykkedes det imidlertid at få kampen rykket til en anden og større bane, hvorfor alle igen var glade.

Kampens dommer var en af Simon L’s nære bekendte og man forstod hurtigt hvorfor. Han var fra den mere professionelle stand af dommere og mødte op i fuld dommeruniform med dertihørende fløjte, kort samt det autentisk Collina-blik. Med en lækker bane og en dommer mere motiveret end spillerne, var der således lagt op til et brag af en fodboldfest på hjemmebanefortet.

Coach havde til kampen valgt en kvadraktisk 2-3-1-opstilling med wingbacks, libero samt hængende angriber. Taktikken passede perfekt mod CIK’s mere kryptiske 2-2-2-opstilling og Hakoah 2 lagde fra starten af et tungt pres. Det Hakoahnske spilovertag resulterede hurtigt i en række chancer, og der gik ikke længe før Ted Ro fik gjort det til 1-0 på et fikst skorpionspark. I overensstemmelse med United-effekten øgede Lille Lyn kort efter til 2-0, mens Ted Ro blev dobbelt målscorer, da han gjorde det til 3-0, hvilket resultat holdt frem til pausen.

Efter halvlegen fortsatte Hakoah dominansen, og Duracell øgede til 4-0 med et velplaceret spark. CIK havde fortsat ikke meget at byde på og deres fremmødte fans viste deres utilfredshed ved langsomt at udvandre. Det var ikke mange chancer gæsterne kom frem til, men efter et kontraangreb som CIK-angriberen afsluttede ved at falde over sine egne ben i feltet, fik de heldigt tilkendt et straffespark, som de omsatte til 1-4.

Efter reduceringen fulgte en lidt mere rodet affære indtil forsvarsklippen David E besluttede sig for at tage tingende i egen hånd. David erobrede bolden nede i forsvaret for derefter at tage en lang tur op ad banen, drible et par mand ved husmandsfinten, spille 1-2 med David J for derefter at snyde den sidste CIK’er og udplacere målmanden ved at sparke bolden op i nettaget med det ellers normalt kolde højreben. Alle var glade og selv CIK’erne klappede anerkendende over David E’s første scoring for Hakoah 2.

Lille Lyn og Duracell lukkede målfesten og storsejren lød altså på hele  på 7-1, sæsonens største sejr. Efter kampen var der masturbation i badet hvor Ted Ro ved samme lejlighed blev valgt til kampens spiller efter en kontroversiel afstemning, som fik valget i Afghanistan til at fremstå som velorganiseret. Med sejren rykkede Hakoah 2 op på en tredjeplads i rækken og kan nu selv afgøre, om det skal ende med oprykning for andet år i træk. Der mangler tre kampe – ni point betyder næsten med sikkerhed, at næste sæson bliver i det endnu mere forjættede land, landet med de 72 jomfruer, 7MH1.

Afslutningsvis kan oplyses, at redaktionen har modtaget mange henvendelser angående status på klagen over dommerskandalen mod hvepsene fra Brønshøj. Status er, at klagen er nået til højeste instans hos UEFA og Michel Platini har lovet at se på klagen inden Yom Kippur.

Ses i goggen!

Posted by Elle in 22:55:03 | Permalink | Comments (5)

Monday, August 31, 2009

Målet der aldrig blev et mål?

I en kamp hvor der blev scoret 6 gange var det det syvende mål som aldrig blev til noget, der fuldstændig stjal opmærksomheden! Meget mere om det længere nede på siden, først lidt om alt det andet der omhandlede aftenens kamp mod Brønshøj i Tingbjerg.

Forberedelserne til aftenens kamp var langt fra optimale, da klokken først var et kvarter fra kampstart, da samtlige spillere havde valgt at møde op til opgøret. Dette skæmmede selvfølgelig optakten, men alligevel satte Hakoah sig op til den første kamp nogensinde mod hvepsene fra Brønshøj, der nu om dage har hjemme på Tingbjerg Ground. I et silende regnvejr var det svært at få gang i det organiserede spil, samtidig blev det heller ikke nemmere af at en af holdets absolutte nøglespillere Ted Ro ikke blev klar til aftenens kamp pga. sin skade fra sejren over Olympia. Spillet var ekstremt rodet på den meget kompakte bane, hvor det hurtigt blev klart at hjemmeholdet var vant til at spille under de vanskelige forhold, hvor det voldsomme regnvejr ikke gjorde det nemmere for gæsterne fra Hakoah. Efter en elendig første halvleg kunne Hakoah dog sagtens være fortrøstningsfulde, da Brønshøj altså heller ikke var bedre og blot førte med 2-1.

Efter en opsang i pausen var spillet langt mere positivt fra Hakoahs side. Nu var der endelig bid i taklingerne og Hakoah kom først på langt de fleste bolde, men med et kvarter tilbage var stillingen stadig i Brønshøjs favør, der holdt fast i en svag føring på 3-2. Efter pausen var det samtidig lykkedes hjemmeholdet at opstøve deres dommer, da denne ikke var mødt op til kampstart, spørgsmålet er om han ikke bare skulle være blevet hjemme? Den endnu engang sikre sidste skanse i målet, Jonathan Fi tog et af sine sikre lange målspark. Den knap så talentfulde målmand for hjemmeholdet havde placeret sig alt for langt ude af sit mål, hvor han kunne se bolden sejle over sig og ind i målet til udligning for Hakoah. Vild jubel udbrød blandt Hakoah-drengene, men til stor fortvivlelse blev målet annulleret, da dommeren var af den opfattelse at bolden skal ramme en spiller når bolden bliver sat i spil fra et målspark. På trods af vilde protester fra samtlige Hakoah-spillere og deres medbragte fans nægtede den stædige dommer at indrømme sine manglende fodbold-kundskaber. Det hjalp heller ikke, at Hakoah havde reglerne med på sidelinjen, hvor vi klart kunne fremvise § 16, der omtaler netop denne del af fodboldreglerne.

Resten af kampen udviste Hakoah voldsom tænding, hvor der blev kæmpet for hver en meter på banen, hvilket resulterede i et voldsomt pres mod hjemmeholdet. De mange afslutninger resulterede dog kun i Ari B’s tredje mål i kampen, der gjorde det til slutresultatet 3-3. Resten af aften der fortsatte diskussionen om målet, det syvende mål der aldrig blev til noget!

Kampens spiller blev nok engang den solide forsvarspiller Daniel D, skarpt forfulgt af tre-målsskytten Ari B. Hakoah er stadig ubesejret i sæsonen og nu i 9 kampe samlet.

Næste kamp er hjemme på Ryparken den 10. september mod Exercitus.

/Coach

Posted by Elle in 21:34:08 | Permalink | Comments (3)

Saturday, August 29, 2009

Flot hjemmesejr!

Torsdag bragede de selvsikre hakoahspillere ud til den anden kamp i det forjættede land, 7mh2. Truppen var markant anderledes i forhold til den første kamp, hvilket blandt andet gav sæsondebut til Danny og debut til både Lasse og unge Jonas Laj.

Olympia startede defensivt hvilket gav plads til især Patrick på fløjene, hvorfra han lavede flere farlige indlæg. Det var da også et af disse flade indlæg, som Danny fik sat en fod på til kampen til kampens resultat 1-0. Det var Dannys tredje mål for de marineblå nogensinde.

Efterfølgende bølgede kampen frem og tilbage, hvilket blandt andet resulterede i et Olympia hovedstødsforsøg på overliggeren. Dagens (guddommelige) detalje skete, da hjemmeholdets eneste medbragte duelig bold blev sparket langt pokker i vold af den gæstende målmand, Fischer (ikke at forveksle med vores helt egen Judas). Toget ville det dog anderledes og sparkede venligt bolden tilbage til 14 veltilfredse spillere.

Kampen sluttede efter et heftigere Olympiapres, der dog ikke resulterede i oplagte chancer. Således vandt Hakoah for ottende gang i træk og virker ustoppelige i øjeblikket. Danny blev kampens spiller.

 

På mandag spiller Hakoah igen. Denne gang hedder modstanderen Brønshøj. Kampen giver sæsondebut til Coach og Duracell, som begge skal forsøge at sætte krydderi på angrebet i Hakoah. Samtidig indtræder Lille Lyn i truppen, så der er lagt op til offensivt sambabold. Truppen ser ud som følger:

Judas

David E

Coach

Simon La

Duracell

Daniel D

Lynet

Lille Lyn

Danny

og Patrick

Posted by Ted in 13:55:39 | Permalink | Comments (4)

Wednesday, August 26, 2009

De 40 år i ørkenen gav pote

Sæsonens første kamp blev spillet i den baggende middagssol midt i det golde og øde ørkenlandskab også kendt som Rødovre. Klimaet passede tilsyneladende gæsterne bedst, i hvert fald sad Hakoah 2 fuldstændig på 1. halvleg. På trods af markant overtag i spil og chancer var stillingen ved halvleg dog 0-0, men Hakoah fortsatte de gode takter fra starten af 2. halvleg, og der gik ikke længe inden Patrick W fik kæmpet sig igennem Rødovres forsvar og gjorde det til 1-0 til gæsterne. Rødovre udlignede herefter på et kontra-mål, men i kampens sidste 10 minutter afgjorde Simon R kampen til Hakoah’s fordel og scorede både til 2-1 og 3-1. Simon havde endda flere muligheder for at fuldende sit hattrick, men det skulle ikke være.

Således kom Hakoah 2 fint fra start i 7MH2 hvor vi fortsat er ubesejrede. Næste opgave er på hjemmebanefortet torsdag aften mod Bk. Olympia 1921.

Posted by Elle in 19:15:51 | Permalink | Comments Off

Sunday, August 23, 2009

Flot sejr i åbningskamp

Hakoah 2 sikrede sig søndag en flot sejr på 3-1 ude over vennerne fra Bk. Rødovre 2. Kampen var sæsonens første og dermed også Hakoah 2′s første kamp i 7MH2.

Referat følger senere…

Posted by Elle in 17:22:06 | Permalink | Comments Off

Thursday, August 20, 2009

Coach har ordet

Hej drenge,

håber først og fremmest alle har haft en dejlig sommer! Nu er den længe ventede sæson i 7mH2 på trapperne.. Her over sommeren har holdlederne lagt kamppogram og skaffet nye bolde til holdet, så vi nu kan fremstå lidt mere proffesionelle på det højere niveau! Nedenfor ses det næsten komplette holdprogram med efterårets 9 kampe:

UGE 34 Rødovre 2 – Hakoah
UGE 35 Hakoah – Olympia, på Ryparken torsdag den 27/8 – kl 19

UGE 36 Brønshøj – Hakoah, i Tingbjerg mandag den 31/8 – kl 18

UGE 37 Hakoah – Exercitus, på Ryparken torsdag den 10/9 – kl 18.30

UGE 38 Jægersborg – Hakoah, i Jægersborg mandag den 14/9 – kl 19

UGE 39 Hakaoh – CIK, på Ryparken torsdag den 24/9 – kl. – 18

UGE 40 Amager FF – Hakoah, John Tranums Alle torsdag 1/10 kl. – 18

UGE 41 KFB – Hakoah( endnu ikke fastlagt)

UGE 43 Hakoah – Vesterbro Alliancen, på Ryparken søndad 25/10 – kl. 12

Der arbejdes på højtryk for at få de sidste to kampe på plads, så alle kan notere datoerne ned og forhåbentlig støtte lige så godt op om holdet som i foråret, hvor vi i takt med sejrene faktisk også havde det flotteste mandskabsfremmøde nogensinde! Jeg er selv bortrejst i august måned, men glæder mig til at vende tilbage til resten af kampene. Derfor er det hr. Ted Ro der står for ledelsen i årets tre første kampe!

/Coach

Posted by Elle in 16:36:37 | Permalink | Comments Off

Monday, June 29, 2009

Hakoah 3-sangen

1.
Der’ et hold
fra en Park
Og de har et pænt godt Ry
Hvis du ik’
kender dem
Gør du i morgen

Bridge:
Vi kan  – sagtens vinde
Hvis vi udskifter hinanden
De kommer m’ 110
Det ka’ vi ikke li’ !

Omkv.:
Hakoah 3
Gør det til et bedre sted
For dig & for mig  &
for hele holdet med
Der bli’r – ingen tabte kampe
For nu tager Judas kassen
Så skal det nok gå
-ja, så skal det nok gå

2.
Lumberjacks
er døren låst
-det kan ikke skræmme os
det kan kun én
han hedder
Morten Ma*********

Bro:
Disse – næste linjer
Gælder ik’ for Daniel D******
At lave hovedstød
Det bli’r vores død

Omkv.
Hakoah 3
Gør det til et bedre sted
For dig & for mig  &
for hele holdet med
Der bli’r – ingen tabte kampe
For nu tager Judas kassen
Så skal det nok gå
-ja, så skal det nok gå

3.
Vinder kampe
Rykker op
Vores form er helt i top
Nu kan vi
Løbe hele 15 meter!

Bridge:
Vores fan står ved linjen
Spiser chips og drikker Cola
Han er pisse stor
Synger selv i kor

Omkv.
Hakoah 3
Gør det til et bedre sted
For dig & for mig  &
for hele holdet med
Der bli’r – ingen tabte kampe
For nu tager Judas kassen
Så skal det nok gå
-ja, så skal det nok gå

Moduler op:
Hakoah 3
Gør det til et bedre sted
For dig & for mig  &
for hele holdet med
Der bli’r – ingen tabte kampe
For nu tager Judas kassen
Så skal det nok gå
-ja, så skal det nok gå

Posted by Elle in 07:12:37 | Permalink | Comments (4)

Sunday, June 28, 2009

Forårets spiller fundet!

Mens vi venter på video-upload med mere fra oprykningsfesten, kan det meddeles, at forårets spiller er blevet fundet.

De fire nominerede i kategorien forårets spiller var:
- Patrick W
- Judas
- Lille Lyn
- Daniel D

Efter en tæt og intens sms-afstemning faldt valget på Judas, der gennem det meste af sæsonen var sikkerheden selv. At Judas skulle løbe med titlen var der imidlertid ikke udsigt til ved sæsonstart, hvor Judas via sin talsmand fremkom med følgende statement:

” Drengene, jeg spiller ikke med i denne sæson…

Jeg kommer til at fokusere min energi på futsal holdet.

May the force be with you!!

ZPM (Ze Poke Master)”

Man har jo et standpunkt til man tager et nyt,  og her fra redaktionen skal således lyde et velfortjent tillykke til Judas med kåringen som forårets spiller.

Posted by Elle in 13:34:18 | Permalink | Comments Off

Saturday, June 27, 2009

Festkomiteen takker

…for en fremragende oprykningsfest!

Der arbejdes på højtryk for at få uploadet billeder og videoer.

/Festkomiteen

Posted by Elle in 15:43:39 | Permalink | Comments Off